Poké Bowl stammer oprindeligt fra Hawaii, hvor poké bowl er en blanding af rå fisk blandet sammen med grønt. I nyere tid er det dog blevet til en fusion mellem poke og det japanske køkken.
Poké bowl er bygget på en base af sticky rice dækket med en blanding af f.eks. rå fisk (ofte i form af tun eller laks) sammen med frugt, grønt og spises med pinde.
Hvis du kan lide sushi, så er dette helt bestemt noget for dig!
Værsgo :-)
Antal personer: 2
Tilberedelsestid: 20 min
Godt som: Frokost eller aftensmad
Sticky rice udgør ca. 50% af skålen med resten af ingredienserne pænt delt ud ovenpå.
Hvor meget du ønsker at anvende af hver af ingredienserne i 'Laks & Advocado Poké Bowl' er helt op til dig.
Husk altid at undgå kemikalier i din mad ved så vidt muligt at kun at købe økologisk. Husk altid at skylle grundigt.
Spørg hvis i tvivl. Laks skal have været frosset ned for at kunne spise det råt.
Trin 1:
Ris: følg anvisningerne for 2 personer og sæt dem over. Start gerne ca. én time før så at risene køles ned til stuetemperatur inden at de anvendes. Rør gerne rundt i risene et par gange for at 'lufte' dem lidt.
Skær løget ud i tynde skiver og steg det let. Sæt til afkøling så at det har stuetemperatur når det skal bruges senere.
Trin 2:
Forbered lakseblandingen: Skær laksen ud så at du ender med firkantet stykker som er ca. 1 cm x 1 cm. Tilføj laksen i en mellem størrelse skål.
Trin 3:
I en lille skål blandes soyasouce sammen med ris eddike, sukker og hvidløgspulver. Det er ikke helt muligt at opløse hvidløgspulver og sukker. Det er helt ok.
Trin 4:
Gem 2 spsk. udskåret forårsløg til pynt og hæld resten ned i skålen med laks.
Trin 5:
Tilføj soyasauce blandingen til skålen med laks og tilfør forårsløg og løg. Bland forsigtigt.
Trin 6:
Fordel risene i to skåle så at de udgør ca. 50%. Fordel lakseblandingen mellem de to skåle og pynt med radiser, agurk, avocado, furikake og lyse sesam frø. Bør spises med det samme.
Topping:
Du kan anvende Sriracha Mayo (chilli mayo), wasabi mayo sauce og/eller Kikkoman poké sauce. Alle 3 kan købes i de fleste asiatiske købmandsbutikker.