Hjemmelavet Knækbrød - med sunde kerner og frø

Bag din helt egen fantasktiske knækbrød som du kan nyde med ost, syltetøj eller andet lækkert.

Af: Maria Lynggaard

Jeg lavede knækbrød her i weekenden og tænkte at det kunne være en god opskrift at have på vores blog, da de jo er en kilde til omega-3.

Værsgo!

Kort om opskriften

Antal personer: 3-4

Tilberedningstid: ca. 30 minutter

Godt som: Morgenmad eller snack

Introduktion til opskriften

Skandinavisk knækbrød lavet med minimal mel, lidt salt, olie, vand og blandede frø. Lækker med smør, ost, syltetøj eller andet lækkert.

Brug så vidt muligt økologiske ingredienser. Så undgår du pesticiderester, som er skadelige for din sundhed.

Ingredienser til hjemmelavet knækbrød

Se trin for trin instruktion længere nede på siden

Ingredienser: 
100 g forskellige kerner/frø
100 g. mel (alm. hvede eller rugmel)
1 dl vand
1/3 dl olie
1/3 tsk. bagepulver
1/3 tsk. Salt

Trin for trin instruktioner

Hjemmelavet Knækbrød - med sunde kerner og frø

  1. Alle ingredienser blandes godt sammen.
  2. Massen rulles ud mellem to stykker bagepapir.
  3. Skæres i den ønskede størrelse og form. Vi har skåret ud i tern.
  4. Bages i ovnen 20 minutter ved 170 grader