Er det sundt at faste?

Er det sundt at faste?

af Josephine Felletoft

Det er ganske normalt at gå på slankekur i dag, og i de seneste år er periodisk faste blevet mere og mere populært. Fastekure som 5:2-kuren, 16:8-kuren og “hver anden dags faste” er alle tre periodiske faste kure, hvilket vil sige, at man i en periode holder pause fra mad.

I 5:2-kuren indebærer det, at du i 5 af ugens dage spiser normalt, mens du i 2 dage begrænser dit kalorieindtag til 500-600 kalorier dagligt.

Under 16:8-kuren spiser du inden for en tidsbegrænsning på 8 timer og faster i resten af døgnets 16 timer. Men er det overhovedet effektivt for et vægttab og sundt for kroppen at faste?

Er faste en form for detox?

Nogle mennesker faster, fordi de tror, at det renser kroppen for affaldsstoffer, og fordi tarmene har brug for pause.

Kroppen renser dog sig selv for affalds- og giftstoffer. Blodet bliver hele tiden renset af lever og nyrer, og skadelige stoffer bliver neutraliseret ved hjælp af enzymer og næringsstoffer.

Der er ingen forskning der peger hen imod, at faste skulle være rensende for kroppen. (Jørgensen and Holmquist, 2014)

Hvad sker der i kroppen under faste?

Når man faster, ændrer niveauerne for nogle af vækst- og sulthormonerne sig, og det ser ud til at påvirke cellernes stofskifte, så kroppen går i det, der hedder ketose, hvilket vil sige, at den efter at have tømt sine sukkerdepoter begynder at forbrænde fedt.

Under faste oplever man en både opkvikkende og appetitdæmpende effekt, og man vil derfor automatisk spise færre kalorier end normalt, hvilket betyder at man højst sandsynligt vil tabe dig – hvis man altså ikke spiser dobbelt så meget på de dage, man ikke faster.

Er det farligt at faste?

Videnskabelige forsøg på forskellige dyr har vist, at hvis man begrænser dyrenes samlede fødeindtag med 20-30 procent bliver deres liv forlænget med 20-50 procent, primært på grund af en mindre forekomst af kræftsygdomme og livsstilssygdomme.

Man kan dog ikke lave disse forsøg med mennesker, dels på grund af etiske forhold og dels på grund af at forsøgene ville blive utroligt langvarige. Men det ser dog ud til, at effekterne skyldes biologiske mekanismer, som er meget ens de forskellige dyr imellem, og derfor må man antage, at disse fund kan overføres delvist til mennesker.

Der er lavet studier med mennesker der frivilligt faster i op til 30 dage uden mén. Hvis man er sund og rask er der ingen evidens for at faste er farligt, dog skal man være særligt opmærksom, hvis man har type-1-diabetes eller er tæt på at være undervægtig i forvejen.

Vægttab ved faste er en konsekvens af, at man spiser mindre og kommer i energiunderskud. Når vi faster, får vi også et lavere blodsukker, og det gør blandt andet, at vores blodkar fungerer bedre, at blodtrykket bliver lavere, og mængden af fedt i blodet falder.

Disse faktorer mindsker dermed risikoen for at udvikle livsstilssygdomme.

Er faste svaret på en livsstilændring?

Selvom det ikke er farligt, men derimod ret effektivt at faste, er der alligevel en stor ulempe ved slankekuren. Kure i sig selv er nemlig ret meningsløse, fordi de netop er forbigående.

Hvis man virkelig ønsker ændring, kræver det en blivende livsstilsændring af ens adfærd. Man kan ikke bare vende tilbage til sin gamle livsstil efter en faste, og regne med, at ændringerne forbliver i kroppen.

For at have en gavnlig effekt, skal det være en livsstil at have fastedage. Man skal gøre det resten af livet, hvis man ønsker at undgå livsstilsrelaterede sygdomme som effekt – og for de fleste mennesker er det simpelthen ikke realistisk at holde en fastekur resten af livet.

Kilder:

Jørgensen, I.M., Holmquist, N., 2014. Ernæringsfysiologi: en grundbog. Munksgaard Danmark, Kbh.